Nyheder
  • Generelt
  • Invitationer
  • DGI Skydning
  • Dansk Skytte Union
  • Resultater

SKF Forum

Login

Tilmelding

Tjenestepistol


En disciplin under Dansk Sport Skytte Forbund

-Grundlæggende skydeegenskaber og sikker våbenhåndtering er en absolut forudsætning for at deltage i TP-Pasted Graphic.tiff

 

 

Tjenestepistol er et af de mere tempoprægede dicipliner som vi nu har mulighed for at skyde i Karlslunde Skytteforening.  Rigtig mange tror at det er selve pistolen/revolveren der hentydes til i titlen, men dette er altså ikke tilfældet.

Afstanden til skiverne er 12,5m. Det lyder umiddelbart ikke af meget, men til trods er der masser udfordringer i denne disciplin for selv rutinerede skytter.

 

Tempoet er højt og der skal foretages magasinskift undervejs. -Håndfatning, våbenhåndtering, sigte, skudafgang, tage nyt sigte, skud igen, magasinskift, tage nyt sigte, skud, osv -alt sammen inden skiverne forsvinder for næsen af dig og tiden er gået!. Jo der er noget at arbejde med. Samtidig er det også en vigtig faktor, at udnytte den tid man har bedst muligt.

Hvis du har 15 sek til at afgive 10 skud, så brug dem! (dette gælder iøvrigt alle discipliner).

TP er opdelt i 2 forskellige dele. En duelserie og en temposerie.

 

Duelserie:

Der skydes på et enkelt skivepar.  Det er fremme i 3 sek. -der afgives et skud i hver skive, så forsvinder de i 7 sek. -er fremme i 3 sek. osv. ialt 5 gange, og der skal skiftes magasin efter 6 skud (3 fremvisninger).

Der affyres 10 skud i hver serie. Denne serie skydes 3 gange med markering mellem hver. Ialt 30 skud. -Koncentrationen skal være i højsædet her.

 

Temposerie:

Der skydes på 5 skivepar, i serier af 10 skud på 15 sek. med magasinskift efter de 5 første skud. Denne serie skydes ligeledes 3 gange (30 skud ialt),

og kan afvikles uden markering af skiverne mellem hver serie. Her bliver der virkelig brug for alle færdigheder for at opnå et fornuftigt resultat. Tiden er en mental udfordring i sig selv,

og det er en stor fordel at få et godt flow i sine skud. -Første sigte er utrolig vigtigt!

 

Afviklingen foregår under kyndig ledelse af en skydeleder som sørger for at give de nødvendige kommandoer undervejs.

 

Billedet er fra vores 12,5 meter bane.

alt

Det komplette reglement kan ses her:  http://www.dsf.dk/attachments/113_DSF_Tjenestepistol_052011.pdf