Nyheder
  • Generelt
  • Invitationer
  • DGI Skydning
  • Dansk Skytte Union
  • Resultater

SKF Forum

Login

Tilmelding

Terræn pistol

Pistol/revolver terrænskydning DDS

Formålet med pistolterrænskydning er - fra forskellige skydestillinger og på begrænset tid - at beskyde faste mål, opdukkende/forsvindende mål og bevægelige mål på ukendte afstande.

terraen

 

Forinden starten af en terrænskydning vil der af starteren blive givet instruks for skydningens gennemførelse.

En terrænskydning består af typisk 8 stationer. Ved indgange til hver station er en tavle med beskrivelse af stationen, og man kan se de skiver der skal skydes på (ligger på jorden ved tavlen).

Læs beskrivelsen grundigt, her står antal mål, skydetid på kal. 22 og grov-kaliber (G+R), skydestilling og nederst specielle forhold, fx. om der er opdukkende eller forsvindende mål.

Man slutter hver station af med at markere, kridte og plastre.

 

IMG_1807_web_jpg-for-web-small

Terrænskydning skydes med standardpistol kal. 22

samt med grov semi automatisk pistol

og grov revolverende pistol kal. 30 til og med kal. 38.



Særlige sikkerhedsbestemmelser.

Ud over de i den omtalte plakat optagne sikkerhedsbestemmelser gælder for terrænskydning tillige:

  1. Ingen skytte må forlade sin standplads, før stationschefen eller dennes hjælper har kontrolleret, at våbnet er afladt og tomt, og at magasinet er taget ud, og magasin/tromle ligeledes er uden patroner, og skytten har isat sikkerhedspløk.
  2. (gevær)
  3. Pistolskytten bevarer front i målretningen og holder sit våben og magasin frem således, at kontrollen kan foretages. Benyttes revolver, skal tromlen være slået ud.
  4. Patroner, der evt. tabes under ladning og/eller afladning, må først samles op, når der gives tilladelse hertil.
  5. Våbnet må bæres synligt med isat sikkerhedspløk. Der må ikke være isat magasin eller patroner. For geværer gælder, at det må have isat magasinattrap i følgende afvigende farver: Orange, gul eller rød.
  6. Enhver, der konstaterer, at der dukker personer op i fareområdet, eller ser, at et markørflag bevæges foran skiverne eller over en markørdækning, skal uopholdeligt foranledige skydningen standset ved at råbe: “Stands skydningen”.

 

Udover ovennævnte sikkerhedsregler kan du få mere at vide om sikkerhed i følgende publikationer:

  1. Sikkerhedsbestemmelser for skydning under De Danske Skytteforeninger.
  2. Særlige tekniske forhold ved terrænskydning.
  3. Brug din våbenkontrollant - det er gratis!
  4. Sikkerhedsbestemmelser for den enkelte skytte.

 

Klasseprogram, terrænskydning
GruppeKlasseAlder (2007)Klasseinddeling %Mærke
Juniorgruppe Jun 1987- Juniormærke
Ungdomsgruppe Ung 1987- Ungdomsmærke
Senior Gruppe Sen 1 1952- 1986 15% Guldmærke
Senior Gruppe Sen 2 1952- 1986 30% Sølvmærke
Senior Gruppe Sen 3 1952- 1986 55% Bronzemærke
Veterangruppe Vet - 1951 Veteranmærke

 

Skydestillinger:

  • Stående skydestilling
    • Skytten kan frit vælge mellem enhånds- og tohåndsfatning, og tohåndsfatning anvendes derfor af stort set alle. Vælger skytten énhåndsfatning, skal våbnet under skydningen holdes og affyres med én og samme hånd.

      Vælger skytten støttehånd, må skytten anvende den frie hånd som støtte for våben, hånd eller arm. I stående klarstilling sænkes hånden.med våbnet forhold til lodret på ikke over 45 grader.
  • Høj knælende
    • I høj knælende skydestilling vælger skytten selv at benytte ét eller begge knæ. Skytten vælger selv énhåndsfatning eller med støttehånd. I høj knælende skydestilling må skyttens fod/fødder ikke berøre sædet. Benyttes stillingen med begge knæ på jorden, skal begge lår være tilnærmelsesvis lodrette.
  • Lav knælende
    • I lav knælende skydestilling vælger skytten selv at benytte ét eller begge knæ. Skytten vælger selv énhåndsfatning eller med støttehånd. Skytten skal i denne stilling berøre (sidde på) fod/begge fødder. I lav knælende på ét knæ kan skytten endvidere vælge at støtte al-buen på knæet.
  • Siddende
    • Siddende skydestilling må kun anvendes, såfremt der er en bænk, jordvold eller anden forhøjning, som muliggør en sikkerhedsmæssig stabil siddende stilling. Fødderne skal berøre jorden. Skytten vælger selv énhåndsfatning eller med støttehånd.
  • Liggende med støttehånd
    • I liggende skydestilling skal benene pege bagud. Kroppens forside skal helt eller delvis berøre underlaget. Skydning liggende på ryggen er forbudt. I stillingen skal støttehånd anvendes. Stillingen bør kun anvendes én gang pr. konkurrence. Klarstillingen er skydestillingen.

Andre bestemmelser

 

  • Almindelige bestemmelser
    • Skydestillingen skal fremgå af instruksen for den pågældende station, se tillæg B. Fri skydestilling må ikke forekomme. Skydning med »dårligste hånd« er ikke tilladt. I ingen skydestilling må nogen del af skytten være fremme foran våbnets munding.
  • Beskrivelse af stillingerne
    • I knælende og siddende klarstilling skal våbnets munding pege i jorden 1-2 m foran skytten. Håndfatningen er som anført under stående skydestilling.
  • Målarrangement
    • Skiverne kan opstilles på kant, spids eller skråtstilles som faste mål, eller under alle tænkelige former for bevægelighed, blot sikkerheden overholdes.

      Såfremt der opstilles mere end 5 skiver, skal adskillemærke anvendes. Adskillemærker skal være af en sådan art, at de ikke kan forveksles med de opstillede skiver, og de skal placeres med ens antal skiver på hver side, såfremt det er muligt.
  • Visning af skiver
    • Et eksemplar af hver skive, der anvendes på den pågældende station, skal være opstillet ved stopskiltet. Efter arrangørens bestemmelse, kan målarrangementet vises for patruljen før skydningens gennemførelse.
  • Mellem stationerne
    • Mellem stationerne skal magasinet være udtaget af pistoler, og der må ikke være patroner i tromlen på revolverende pistoler.
  • Klasseinddeling
    • Grovvåben skydes i tre klasser: GR = Grovrevolver, GP32 = Grovpistol kal. 32, GPA = Grovpistol kal. 30 - 38 (- kal. 32)

KlasseKaliber
GP 32
GPA 38, 357 og 9mm
GR 32, 38 og 357

  • Påklædning
    • Påklædningen er fri.