Forside

Stævner

Resultater

Nyt medlem

Hvad skyder vi

Tid og sted

Historie

Bestyrelsen

  








Skydeprogram Riffel.

Med riffel skydes 10 meter med luftvåben, 15 meter både med salon- og luftvåben, 50 meter med salonvåben og 200/300 meter samt terræn med langdistancevåben.
Når der opgives et meter-tal, er det afstanden mellem skytten og skydeskiven.

Der skydes på runde skiver med ringinddeling på alle afstande, på nær terræn.

Karlslunde Skytteforening er medlem af både De Danske Skytteforeninger (DDS) og Dansk Skytte Union (DSU). Under DDS regi skydes der på danske/nordiske skivestørrelser og under DSU skydes der på de mindre internationale skivestørrelser.

Både indendørs og udendørs er skytterne delt op i klasser efter alder og evner. Damer blandt voksenskytter kan desuden vælge at skyde i en dameklasse. Man skyder i børneklasse (ungdom 1 i DSU) indtil man fylder 14 år. Indtil man fylder 17 skyder man i juniorklasse (ungdom 2 i DSU). Herefter skydes der i voksenklasse. Dog skyder de 17 til 21 årige i DDS ungskytteklasse og i DSU herrejunior eller damejunior. Når man fylder 55 år, kan man skyde i veteranklasse.

Hvis du er i tvivl om, hvilken klasse du skal skyde i, kan du bare spørge på en træningsaften.

Skydestillinger


Stående med anlæg og albuestøtte

Stående med albuestøtte
Stående med anlæg
Stående med galge

Fritstående

Knælende
Liggende med anlæg
Liggende uden anlæg

Antallet af skud er de gældende skud, hertil kommer et ubegrænset antal prøveskud.

10 meter

På 10 meter skydes med luftvåben på internationale skiver. Børn skyder 30 skud, damejunior/damer 40 skud og herrejunior/herre 60 skud.
Ungdom 1 (børn) skyder stående med anlæg og albuestøtte. Ungdom 2 (junior) skyder enten stående med galge eller fritstående.
Luftvåben skyder med et 4,5 mm blyhagl. Som fremdriftsmiddel bruges komprimeret luft eller CO2.

15 meter

På 15 meter skydes luft og salonriffel på DDS skiver og salonriffel på DSU skiver.
Under DDS skyder alle 20 skud. Børn stående med anlæg og albue støtte. Junior-, dame-, veteran- og åbenklasse stående med albuestøtte eller stående med anlæg. Andre voksenklasse skyder fritstående. Under DSU skyder Ungdom 1 (børn) 20 skud stående med anlæg og albuestøtte. Ungdom 2 skyder også 20 skud, men skydestillingen er stående med galge eller fritstående. Alle voksenklasser skyder 40 skud fritstående. Salonvåben er caliber .22 (5,6 mm).

50 meter

Her skydes 15 skud under DDS. Børn skyder liggende med anlæg. Junior-, dame-, veteran- og åbenklasse skyder liggende uden anlæg. Seniorer og ung skyder 5 skud liggende, 5 skud stående og 5 skud knælende. Under DSU skyder Ungdom 1 (børn) 30 skud liggende med anlæg og Ungdom 2 (junior) skyder 30 skud uden anlæg. Damejunior/damer skyder halvmatch som er 20 skud liggende, 20 skud stående og 20 skud knælende. Herrejunior/herre skyder helmatch som er 40 skud liggende, 40 skud stående og 40 skud knælende. Herudover skydes 60 skud liggende, delt og i damejunior, damer, herrejunior, herre og senior (veteran). Alle discipliner skydes med cal. .22 våben.

200 meter

200 meter skydes kun af DDS. Klasser, stillinger og antal skud er det samme som DDS 50 meter. Voksen skytter kan også skyde nogle specielle programmer kaldet Dan-Cup og Nordisk. Langdistancevåben er som regel 6,5 mm, men findes også i 6 mm og 7,62 mm.

300 meter

300 meter skydes af både DDS og DSU, men kun på de internationale skiver! Under DDS skyder børn, junior, veteran og åbenklasse som på 50 meter. Damer kan skyde med i åbenklasse. Ung og senior skyder 10 skud i hver stilling. DSU har samme program som på 50 meter.

Terrænskydning

I terrænskydning stilles en række forskellige baner op i et terræn. I modsætning til de andre dicipliner, har skiverne forskellige faconer og står på ukendte afstande. Her skal der også tages højde for lys- og vindforhold. Terrænskydning skydes af DDS.



2009 Kalender
Hold mussen hen over for at se
begivenhed.