Karlslunde Skytteforening
DSF skydninger
Tjenestepistol

Tjenestepistol er en af de mere tempoprægede discipliner, som vi har mulighed for at skyde i
Karlslunde Skytteforening.
Afstanden til skiverne er 12,5m. Det lyder umiddelbart ikke af meget, men der er masser af
udfordringer i denne disciplin for selv rutinerede skytter.
Tempoet er højt, og der skal foretages magasinskift undervejs.
Håndfatning, våbenhåndtering, sigte, skudafgang, tage nyt sigte, skud igen, osv -alt sammen inden skiverne forsvinder for næsen
af dig og tiden er gået! Der er rigeligt at holde styr på.
Samtidig er det også vigtigt at
udnytte den tid, man har til rådighed, bedst muligt.
Hvis du har 15 sek til at afgive 10 skud, så brug dem! (Dette gælder i øvrigt alle discipliner).
TP er opdelt i 2 serier: En duel, og en temposerie.
Der skydes på 2 skiver ved siden af hinanden.
De er fremme i 3 sek. der afgives 1 skud i hver skive, så forsvinder de i 7 sek. er fremme i 3 sek. osv.
Ialt 5 gange, og der skal skiftes magasin efter 6 skud (3 vendinger).
Der affyres 10 skud i hver serie.
Denne serie skydes 3 gange med markering mellem hver.
I alt 30 skud.
Koncentrationen skal være i højsædet her.
Der skydes på 5 skiver i serier á 10 skud på 15 sek. med magasinskift efter de 5 første skud.
Denne serie skydes ligeledes 3 gange (30 skud i alt).
Her er der virkelig brug for alle færdigheder for at opnå et fornuftigt resultat.
Første sigte er utroligt vigtigt!
Fuld udnyttelse af den tid skiverne er fremme er meget afgørende for at opnå et godt resultat.
Det er en stor fordel at få et godt flow i sine skud.
Afviklingen foregår under ledelse af en banekommandør, som sørger for at give de nødvendige
kommandoer undervejs.
Karlslunde Skytteforning - 22 Kreds
Sognevejen 12, 2690 Karlslunde. Rutevejledning
En del af KIF
Medlem af: DGI Skydning, Danske Sportsskytte Forbund, Dansk Skytte Union.