Karlslunde Skytteforening
Terrænskydning
Hvilket udstyr kræves til terrænskydning

På terrænskydningsområdet er det tilladt at opbevare din pistol på dig. Det vil sige, at du kan have den i en taske eller et hylster. Pistolen skal dog være uden magasin isat, og der skal altid være isat en sikkerhedspløk.
En taske kan være lidt besværlig at have med, da pistolen skal tages ud og ind ved hver skydestation.
Vi vil derfor anbefale, at du finder et godt pistolhylster. Hvis du vælger et lårhylster er det vigtigt at finde et i en god kvalitet, da det ellers vil vandre rund om dit lår, når du har gået et stykke tid.
Det kan være en god ide at have et hylster, der monteres på et ekstra bælte. Med et pistolbælte bliver det nemmer at tage udstyret af og på, da alt sidder monteret på dette ekstra bælte. Et pistolbælte bør være bredt og stift, så det ikke kollapser og begynder at "krølle", da dette vil begynde at genere efter kort tid. Husk, at du kommer til at bære noget vægt i bæltet i mindst et par timer.
En dropbag monteret på bæltet kan også være en god ide. I baggen kan du opbevare din ammunition og magasiner.
Da terrænskydning kan forgå i alt slags vejr, skal du altid klæde dig på efter omstændighederne. Det er ikke sjovt at være ude i flere timer, hvis du blive våd og begynder at fryse.
Karlslunde Skytteforning - 22 Kreds
Sognevejen 12, 2690 Karlslunde. Rutevejledning
En del af KIF
Medlem af: DGI Skydning, Danske Sportsskytte Forbund, Dansk Skytte Union.