Karlslunde Skytteforening
Terrænskydning

Terrænskydning er en naturoplevelse samtidig med, at det skydemæssigt er en udfordring.
Du kommer til at skyde på mål, der har forskellige former, farver, størrelser og på ukendte afstande.
Lys- og vindforhold kommer også til at påvirke din skydning.
Målet med en terrænskydning er at have en god dag i det fri, samt at ramme flest mål med flest kugler.
Reservering af tider til terrænskydning.
Når en terrænskydning annonceres, vil vi oprette en begivenhed på holdsport.
Vi forsøger at oprette en begivenhed i god tid før den officielle tilmelding til terrænskydningen åbnes.
Der åbnes for op til 6 skytter til at starte med, såfremt der er mere end 6 skytter der udviser interesse vil der blive åbnet flere pladser.
Så det er vigtigt at tilmelde sig på holdsport siden eller app'en.
Når der åbnes for den officelle tilmelding, tilmelder vi de skytter, der har registeret sig via holdsport.
Vi går altid 2 omgange, en med .22 og en med 9mm.
Hvis det er muligt, prøver vi altid at køre sammen ud til div. terrænskydninger.
Så har "nye" skytter, der ikke har prøvet en terrænskydning før, altid nogle rutinerede skytter med til at hjælpe undervejs.
Så husk at holde øje med holdsport, så du ikke går glip af en super sjov oplevelse.
Karlslunde Skytteforning - 22 Kreds
Sognevejen 12, 2690 Karlslunde. Rutevejledning
En del af KIF
Medlem af: DGI Skydning, Danske Sportsskytte Forbund, Dansk Skytte Union.